释义 |
▪ I. † i-queme, a. Obs. Also i-cweme. [OE. ᵹecwœ́me, ᵹecwéme: see i-1, and queme a.] Pleasing, acceptable, agreeable.
c950Lindisf. Gosp. John viii. 29 Ðaðe ᵹe-cuoemo [Rushw. ᵹicwoeme] sint him, ic wyrco symble. c1000Ags. Gosp. Matt. xi. 26 Forþam hyt wæs swa ᵹecweme beforan þe. c1175Lamb. Hom. 109 Ne bið naut his lare fremful ne icweme þan ileweden. a1225Ancr. R. 146 Hesteres bone..was þe kinge Assuer licwurðe & icweme. ▪ II. † i-queme, v. Obs. Also 2–3 icweme, 4 yqueme. [OE. ᵹecwœ́man, -cwéman: see i-1, and queme v.] trans. To please, gratify.
c893K. ælfred Oros. iii. vii. §6 Þæt he..ne mehte þæm folce mid ᵹifan ᵹecweman. c1000ælfric Hom. II. 286 Sume ᵹecwemdon englum..þurh cumliðnysse. c1175Lamb. Hom. 63 We hit aȝen to ȝeme and god solf þer mid iqueme. c1205Lay. 13288 Ofte he hine biðohte..hu he mihte mid læsinge iquemen þan kinge. a1300K. Horn 485 Horn me wel iquemeþ, God kniȝt him bisemeþ. 1340Ayenb. 228 Non ne may y-queme god and to his yuo. |